lørdag den 2. januar 2010

Tricks og smarte øvelser


Tricks og smarte øvelser

MENTAL MOTION FOR HUNDE

af Susann Wheadon

Lær din hund tricks på en smart og sjov måde - uanset om du er ny til hundetræning eller allerede har en del erfaring.

Med fokus på motivation og kreativitet giver denne bog dig en step-by-step vejledning til indlæring af 34 tricks og øvelser.

Gå på en spændende rejse og oplev hvordan positiv træning formår at skabe resultater. Lær din hund samarbejdsvilje, fremelsk dens kreativitet og tilføj en dimension til jeres samvær.

Træn dig til en glad og fokuseret hund!


Bogen er beregnet til

o folk der gerne vil have det sjovere med deres hunde
o nybegyndere til hundetræning
o hundeejere der ønsker at aktivere deres hunde fysisk og mentalt
o let øvede hundeførere på udkig efter fokus og struktur i deres træning
o hundeførere med indlæringserfaring der ønsker at give hundens iver et løft
o instruktører og adfærdsbehandlere som inspirationskilde
o konkurrenceudøvere der synes om at indlære mere end programøvelser


Hardback, lamineret, 184 sider, ca. 90 farvebilleder
Pris kr. 199,- + forsendelse
Bogbestilling:



.
Boganmeldelser



Irene Jarnved anmeldte "Tricks og smarte øvelser - Mental motion for hunde" på "Irene's blog"
under =>December 2009 => Ny hundebog på marked.
.

Anette Hvidkjær, redaktør af bladet "VI MED HUND" skrev en anmeldelse som blev bragt i bladets udgave 1/2010.
.

Følgende anmeldelse blev bragt af Århus Hundeførerforeningens blad POTEN (redaktører Birgit Munk Madsen og Axel Nielsen):.

Ny hundebog af Susann Wheadon
.
Måske er der nogle nyere medlemmer af ÅHF, der ikke kender Susann, så en ultrakort introduktion vil lyde, at Susann i mange år har været instruktør i ÅHF, at hun i vinterhalvåret trænede klasse 3- og eliteholdet, og at hun selv er en aktiv hundefører med Lisa og Pandra, begge af racen Flatcoated Retriever.
Og nur har Susann så udgivet julegaven til alle hunde(ejere): "Tricks og smarte øvelser - mental motion for hunde"!
Bogen falder i to dele: dels en introduktion til principperne bag arbejdet med tricks og smarte øvelser, dels beskrivelsen af selve de mange tricks. Nøgleordene i den vigtige introduktion er: glæde og begejstring, at det er spændende at lære nyt, afveksling, positive indlæringsmetoder, aldrig et forbud samt succsesorienteret indlæring.
Bogen er skrevet, så alle, der træner lydighed i ÅHF, har fine forudsætninger for at gå i gang med tricks og øvelser. Først præsenteres lette øvelser - og derefter stiger øvelserne i sværhedsgrad, så de sværeste af dem kræver fortrolighed med DKKs klasse 3- eller eliteprogram.
Der er for-slov-øvelser som f.eks. "hot dog", hvor Susann via klar tekst og gode billeder viser, hvordan vi kan få hunden til at blive netop en "hot dog".

Der er øvelser, som gør hverdagen lettere, som f.eks. øvelsen "podest" hvor hunden skal træde op på en kontaktflade - og blive der til den gives fri af en kommando.
Af personlige erfaringer ved vi, at f.eks. netop den øvelse er fremragende. For vores Welsh Terrier "Liva" er tricks meget sjovere end DKKs klasse 2-lydighedsprogram, men ved at blande LP-træningen med tricks og små øvelser er Livas motivation blevet langt større. Bogen viser f.eks. højere-venstre-øvelsen, som virkelig har skabt glæde og iver hos Liva, samtidig med at den forbereder til DKKs LP-program i klasse 3.
Susanns nye bog viser 34 tricks og øvelser, som er lige til at gå til, hvis man som hundefører står og mangler konkrete ideer til at have det sjovt med sind hund eller ideer til at øge træningsmotivationen, ligesom der er tricks og øvelser, der som nævnt forbereder til træningen i LP-programmet.

Det er en flot bog på 184 sider, det er en bog der in sin tekst udstråler engagement, og de mange fine farvebilleder af "hunde-modellerne" Pandra og Lisa motiverer til at gå i gang - for hundenes udstråling viser den glæde, der er hele bogens grundlag!
Susanns slutord i bogen - gammel kinesisk indlæringsfilosofi - bliver også slutordet her - og så kan man tænke på, om de er skrevet til hunden eller ejeren:
"Sig det, og jeg glemmer. Vis det, og jeg husker. Lad mig gøre det, og jeg forstår"!